Reem tvivlede ikke et øjeblik på, at drømmen kunne gå i opfyldelse, da hun i 2018 startede Arabi Food som resultatet af et integrationssamarbejde mellem Helsingør Kommune og Værftets Madmarked.
Og hendes tiltro holder stik! Efter små 2 år med Syrisk tapas i en lånt vogn, var Reem klar til at tage næste skridt og husbonden Yusuf, ikke sen til at bakke op om Reems drøm; At opbygge et fast stade med et udvidet menukort.
I foråret 2020 blev al sparsom fritid brugt på at bygge stade, finde leverandører af de helt rigtige råvarer, lave mad, smage og justere. Resultatet kan duftes på lang afstand og smager ligeså godt som det er velduftende.
Nu har du mulighed for at få skønne syriske tapas platter, smage original Sish Kebab og friske hjemmelavede falafler.
Værternes varme åbenhed, selvtillid og kærlighed er i absolut verdensklasse.
Et nyt kapitel for værftets historie er begyndt, vi glæder os til at dele det med jer!